Om René Ritto

Jeg blev født den 28. juli 1970 i Aarhus, hvor jeg har boet siden. Jeg bor i Aarhus C med min hund, Charli, min dejlige kæreste Tina og vores fire sammenbragte voksne børn. Jeg blev udlært i Salling Aarhus i 1990, hvor jeg havde den bedste læretid, man kan få i Danmark. Her lærte jeg alt om salg og specielt, hvordan man opfører sig overfor kunder og kollegaer.

Fra 1990 og frem til i dag har jeg været selvstændig konsulent med speciale i salg, hvor jeg har hjulpet firmaer med at øge salget eller omstrukturere salgsorganisationer til det bedre. Derudover har jeg opbygget tre store virksomheder, hvoraf to af dem har været internationale med mange ansatte rundt om i verden.

Min tilgang til stresscoacing

Jeg har altid arbejdet som business coach, hvor sparring altid har fascineret mig og bragt mig mange gode oplevelser. I mange tilfælde udviklede sparringen sig til at omhandle stresscoaching, da stress altid har været en del af vores samfund og været en del af mit virke i mit liv.

Min stresscoaching er meget baseret på min livserfaring, både som iværksætter, entreprenør og som familiefar. Udgangspunktet er altid dig, og vores samtaler kommer til at omhandle, hvordan du kan få det godt igen. Det vil ikke være nemt, og jeg kommer til at stille dig over for nogle valg og krav, der vil flytte dig til det bedre. Jeg kommer ikke til at gå let hen over noget; jeg vil udfordre og presse dig, så vi sammen kan nå dit mål: at få det godt igen.